Mette
Tandplejer.
Jeg er oprindeligt uddannet socialpædagog fra University College Lillebælt (UCL), hvor jeg efter endt uddannelse, i 2011, arbejdede 6 år på specialområdet. Her tog jeg sideløbende en efteruddannelse i Neuropædagogik og Neuropsykologi på Professionshøjskolen University Colleges Nordjylland (UCN).
I 2017 påbegyndte jeg uddannelsen som tandplejer på SKT, Københavns Universitet, og blev færdiguddannet i sommeren 2020. Jeg har været ansat på klinikken i Møllegade siden da.
Min fornemmeste opgave som tandplejer er at guide mine patienter i hvordan de kan forebygge og opretholde en sund tand- og mundhygiejne. Derudover varetager jeg undersøgelser, tandrensning, parodontitis behandling, blege- og bideskinner m.m.
Jeg går meget op i at yde en tryg behandling med respekt for hver enkelt patients individuelle ønsker og behov, hvor samarbejdet mellem patient og behandler skabes via. åben dialog. Her er der plads til alle.
Jeg holder mig fagligt opdateret via kurser, faglige tidsskrifter og faglig sparring med mine kollegaer i Møllegade og andre tandplejerfaglige bekendtskaber.
Seneste kommentarer